- Falerio dei colli Ascolani DOC "Vigna Solaria"
- Lacrima di Morro d'Alba DOC
- Lacrima di Morro d'Alba Superiore DOC
- Marche Bianco IGT "Pecorino"
- Marche Chardonnay IGT "Reve"
- Marche Chardonnay IGT "Villa Angela"
- Marche Rosso IGT "Ludi"
- Montepulciano d'Abruzzo DOC
- Rosso Piceno DOC
- Rosso Piceno DOC "Brecciarolo"
- Rosso Piceno Superiore "Brecciarolo Gold"
- Rosso Piceno Superiore DOC "Roggio del Filare"
- Velenosi Brut
- Velenosi Spumante rosato "The Rose"
- Verdicchio dei Castelli di Jesi Classico DOC
- Vino e Visciole
- Vino e Visciole Selezione
Vino e Visciole Selezione
Velenosi Visciole Selezione
I ”gamle dage” blev vin lavet af surkirsebær anvendt til at lave robust og tanninholdig vin mere behagelig. Vinen blev med tiden betragtet som en feminin vin til ære for kvinderne og på grund af dens aromaer, blødhed og rundhed. I dag bliver vinen betragtet som en meditationsvin – en vin man nyder i gode venners lag, mens man oplever en fortabt og genfunden smag.
Vinen kaldes også ”Visciolato” eller oftere ”Vino di Visciole”. Marche-distriktet har en tradition for at tilsætte aroma til vin, der strækker sig tilbage til middelalderens aristokrati til i dag. Hovedområderne for denne form for vinproduktion er kommunerne Candiano og Pergola i omegnen af Pesaro og Castelli di Jesi nær ved Ancona. Opskrifterne varierer fra sted til sted og fra producent til producent.
Basisingrediensen i ”Vino di Visciole” er surkirsebær (Visciola), en oprindelig, vild kirsebærsort (Prunus cerasus) – et dybt rødt og let surt kirsebær. Disse kirsebær høstes, når de er korrekt modne, i juli måned, hvorefter de trækker i sukker – nogle af kirsebærrene presses, inden de lægges i sukkeret. Denne blanding omrøres nogle dage, hvorefter den dannede lage filtreres, og man har nu en sirup med høj sukkerkoncentration og kraftig kirsebærsmag.
Denne ”kirsebærsirup” blandes herefter med vin, hvorefter der – på grund af det tilførte sukker til vinen – starter en andengæring, hvorunder der sker en integration af vin og sirup, man kan næsten tale om en ”ripasso-proces”. Gæringen stoppes ved ca. 14% alkohol, og det resterende sukkerindhold giver en meget behagelig, sødlig vin.
I denne udgave er vinen, der anvendes ”Lacrima di Morro d’Alba Superiore ” DOC fremstillet på 100% Lacrima di Morro d’Alba-druer fra Velenosis egne marker i Marcelli (Ancona). Udbyttet holdes nede på 1½ kg druer pr. vinstok. Druerne afstilkes inden presning, efter presning gæres vinen i ståltanke under temperaturkontrol med skindkontakt i ca. 20 dage.
”Visciole” fremstår dybt rubinrød; den har en intens, behagelig, vedvarende duft – som var den lige lavet – af jordbær, hindbær, modne vilde bær, marmelade og strejf af fersken og moden pære. Smagen er ganske blød, vedvarende uden at tabe friskheden. Vinen er fyldig og har et godt forhold mellem sødme og syre. Vinen fremstår meget frugtig med friske, modne vilde bær, blomster, blåbær og kirsebær – alligevel er der en balance i vinen, så den ikke fremstår som tung dessertvin. Det er en vin, der frister til at tage et glas mere, og et glas mere, og……
Vinen serveres afkølet til 10 – 12 grader til f.eks. tærter og frugtpier – eller prøv den til den danske klassiker ris a la mande……….
Vinen er klar til at blive drukket, når den frigives, men har et lagringspotentiale på 4 – 5 år under de rette betingelser.
Vine 