- Amarone "Campo dei Gigli"
- Amarone "Selezione Antonio Castagnedi"
- Cabernet Sauvignon IGT "Capitel del Monte"
- Cabernet Sauvignon IGT "Torre di Melotti"
- Recioto della Valpolicella DOC "Argille Bianche"
- Soave DOC
- Soave DOC "Monte Ceriani"
- Valpolicella DOC
- Valpolicella Superiore "Monti Garbi"
- Valpolicella Superiore DOC "La Bandina"
- Veneto Passito IGT "Colori D'Autunno"
Cabernet Sauvignon IGT "Torre di Melotti"
Vinbeskrivelse: Ønsket er at frembringe en ungdommelig, frisk og frugtig vin på den internationalt anerkendte drue, og stadig bevare det territoriale præg. Vinen er meget alsidig, og kan faktisk anvendes gennem hele måltidet. Vinen er frisk og frugtig i næsen med tydelige noter af vilde bær – specielt sorte bær. Dette genfindes i smagen, hvor den modne frugt langsomt overtager. Smagen slutter med delikate noter af krydderier, grøn peber og kaffe, hvilket gør stilen tiltrækkende og velafbalanceret.
Druesammensætning: 100 % Cabernet Sauvignon.
Dyrkningsfakta: Druerne til denne vin kommer fra den kalkholdige jord på Monti Garbi bjerget. Der anvendes Cordon opbinding, og plantetætheden er 6000 vinstokke pr. ha. Vinmarken er græsdækket. Der høstes grønt flere gange i vækstsæsonen for at begrænse udbyttet og bevare koncentrationen i vinen. Der kunstvandes, hvis det skønnes nødvendigt.
Vinifikation: Høsten foretages manuelt normalt i slutningen af oktober. Druerne samles ind i små kasser, og bringes hele til vineriet, hvor de efter sortering – således at kun ubeskadigede druer kommer med - presses. Gæringen finder sted i ståltanke under temperaturkontrol, og varer ca. 15 dage. Efter gæringen lagres vinen på ståltanke til juni måned året efter høsten, hvorefter vinen flaskes.
Servering: Vinen serveres bedst en smule kølig, ca. 15 – 18 grader. Den er en rigtig god ledsager til lettere kødretter samt op til medium modne oste. Vinen er også et fortrinligt valg til forretter, antipasti, patéer og salater.
Dekantering: Vinen har godt af lige at blive luftet inden servering, men der er ikke behov for dekantering lang tid før brug.
Lagringspotentiale: Vinen er lavet for at blive drukket ung, men vil uden problemer kunne lægges hen i op til 4 – 5 år under de rette betingelser.
Vine 