Soave Superiore DOCG ”La Broia”
Vinbeskrivelse: Vinen fremstår intens strågul med aromaer af hvide blomster, fersken- og abrikosnoter kombineret med en krydret, mineralsk ”næse” med påfaldende finesse og aromatisk kompleksitet med velintegreret samspil mellem træ og frugt. Det er en fed, frisk, fyldig vin med en markant syre og behagelig, lang finish, der garanterer langt liv og muligheden for fortsat udvikling under lagringen.
Vinifikation: Fremstilles af Garganega-druer, der høstes manuelt - normalt i første halvdel af oktober, når druerne er optimalt modne. Der høstes i små beholdere, der rummer mellem 10 og 20 kg.
Mostudbyttet holdes nede på max. 65% af druevægten. Druerne presses varsomt, og der tilsættes kulturgær til mosten. Mosten gæres ved lav temperatur (15 - 16 grader) i 1 - 3 måneder afhængig af årgangen. Mosten har ikke skindkontakt under gæringen. Vinen gennemgår en fuld andengæring på træfade om foråret.
Vinen lagres 1 år på en blanding af træfade: 50% af vinen lagres i slovenske 2200 liters egefade, 50% af vinen lagres i franske egebarriques (225 liter), der har været brugt 3 - 4 år. Vinen filtreres varsomt, inden den flaskes i november året efter høsten, herefter lagres vinen endnu 10 måneder på flaske, inden den frigives til salg.
Der fremstilles ca. 6.000 flasker af denne vin pr. år. Ønsket er at fremstille en elegant og kompleks Soave med finesse, der kan holde adskillige år i kælderen. Det kræver en god indsats i marken, et lavt udbytte, en sen høst for at sikre fuldmodne druer samt perfekte sunde druer. Derudover har egefadene en vigtig betydning, idet de fremhæver Garganega-druens potentiale samt giver vinen kompleksitet og mange års lagringspotentiale.
Serveres ved 10 - 12 grader til f.eks. italiensk antipasti, vegetarretter, fiskesupper, lettere pastaretter, hvidt kød og fyldige fiskeretter.
Dekantering: Vinen behøver ingen dekantering.
Lagring: Vinen har et lagringspotentiale på 5 - 6 år under de rette betingelser
Vine 