- Hochheimer Hölle Riesling Auslese Goldkapsel
- Kirchenstück Riesling Kabinett Trocken
- Künstler Herrnberg Riesling Trocken Qualitätswein
- Künstler Hochheim Hölle Erstes Gewächs
- Künstler Hochheim Kirchenstück Erstes Gewächs
- Künstler Hochheim Kirchenstück Riesling Spätlese
- Künstler Hochheimer Hölle Riesling Kabinett Trocken
- Künstler Hochheimer Reichestal Riesling Kabinett
- Rheingau Riesling Halbtrocken Qba
Künstler Hochheim Kirchenstück Riesling Spätlese
Vinbeskrivelse: Riesling er den klassiske, tyske drue. Verden over er den anerkendt som kongen af hvidvinsdruer, fordi storslåede vine kan laves af druen på alle modenhedsstadier. Evnen til at bevare syren gennem hele modningsfasen gør Riesling-druen ekstremt velegnet til naturligt søde vine som f.eks. Auslese og Beerenauslese. Samtidig er den skøn som frisk, lys og smagsintens tør Kabinett eller fyldig Spätlese og Auslese med vedvarende finish. Riesling er en stor individualist, der tydeligt genspejler sit terroir. Vine fra tung jord er fyldige og vægtige med vedvarende finish, mens lette jorde giver en flot og fascinerende elegance i vinene.
Druesammensætning: Fremstillet på 100% Rieslingdruer
Dyrkningsfakta: fra Kirchenstückmarken. Denne mark er rigere på muldjord end ler. Vinene har fylde og en vedvarende finish, men er stadig karakteriserede med en blid nuance, finesse og stor delikatesse. Vinene udvikles hurtigere end Künstlers andre vine, men er stadig fint i stand til at klare adskillige års lagring. Disse graciøse vine er kendt som Künstlers ”Hochheimer-Lafite”.
Spätlese betyder ”senthøstet vin”. Det forlyder, at vintypen - i lighed med flere andre som f.eks. Champagne og Amarone - er opstået ved et tilfælde. I 1775 fik man på Schloss Johannisberg først besked fra abedden i Fulda én uge senere end de andre vinbrug i distriktet om at høste. Året efter noterede vinbrugets administrator og driftsleder i sin dagbog, at ”denne senthøstede vin var af ganske usædvanlig kvalitet og ville blive en vin for kendere”. Derefter har mange videreudviklet typen, og har benyttet sig af, at druerne opnår mere sødme, hvis de høstes senere. Det øgede sukkerindhold udvikler de aromatiske frugtpartikler i druen yderligere, og frugtsukkkeret fungerer som aroma- og smagsforstærker. Typen er dog også risikabel at fremstille, idet den ikke lykkes hvert år. De overmodne druer er mere sårbare, og ødelægges lettere af regn og dårligt vejr. Det betyder, at Spätlese-vine ofte bliver 30 - 50% dyrere end Kabinett-vine.
Vinifikation: Der må ikke tilsættes sukker til mosten (chaptaliseres) i QmP-vine, og dermed heller ikke i denne vin, det skal være druernes eget sukkerindhold, der omdannes til alkohol.
Servering: Vinen serveres bedst ved 8 - 10 grader, enten som et flot og fyldigt glas vin uden mad til - eller som ledsager til lettere desserter uden for meget syre. Der er tale om en vin med en flot balance mellem syre og sødme.
Normalt alkoholindhold 8,5%.
Lagring: Vinen er klar til at blive drukket, når den sælges, men bliver bedre de første 2 - 4 år, og holder fint 15 - 20 år under de rette betingelser.
Dekantering: Vinen behøver ingen dekantering.
Vine 