Tenuta Sant’Antonios historie går ganske langt tilbage i tiden: Selv inden købet af vineriet i Mezzane havde familien gennem ca. 40 år opnået dybtgående kendskab til vinfremstilling i området gennem ejerskab og drift af vinmarker i San Zeno di Colognola ai Colli.

Navnet ”Tenuta Sant’Antonio” blev valgt som en hyldest til faderen, Antonio Castagnedi, som var en af stifterne af Cantina Sociale di Colognola ai Colli - en naturlig aftager af vingårdens druer - og faderen var en af de første til virkelig at have tro på områdets muligheder. I dag er hele familien involveret i at drive forretningen, og de 4 brødre, Armando, Tiziano, Massimo og Paolo har hver især deres specielle arbejdsopgaver m.h.t. vinmarker, omkringliggende land, kældre, marketing og PR. De deles om arbejdet, og der er ikke nogen streng opdeling af den enkeltes arbejdsopgaver.

Tenuta Sant’Antonios vendepunkt sidst i 1980’erne var ikke nogen nem øvelse, blandt andet fordi det indebar, at faderen skulle overbevises om, at man skulle gå helt nye og mere krævende veje i vinfremstillingen. Man begyndte at trække på den langvarige erfaring som tekniske konsulenter for kooperativets planteskole i Rauscedo med opgaven at etablere nye muligheder for store kompagnier over hele Italien, og efter at have overbevist faderen om, at det at blive fuldtids vinproducenter ikke betød at svigte eller løbe fra hidtidige erfaringer og oplevelser i Cantina Sociale, har de nye veje, selv om det har betydet mere arbejde, ført til mange belønninger. Selv om Tenuta Sant’Antonio blev til i magre år for Verona og Valpolicella-vinmarkedet, afholdt man sig fra udelukkende at fokusere på internationale druesorter, idet man begrænsede Chardonnay og Cabernet til kun 5 hektar, selv om sådanne druer udmærket er i stand til at yde noget virkeligt godt i området. Referencepunktet for produktionen skulle være - og er stadigvæk - de druetyper, der har udgjort rygraden i vinproduktionen i Verona-området, nemlig den hvide Garganega samt druerne til rødvinene, primært Corvinone, Corvina og Rondinella.

I dag har Tenuta Sant’Antonio 40 hektar vinmarker fordelt med 20 i Val d’Illasi og lige så mange i Val di Mezzane. Vinmarkerne er forskelligt eksponeret for sol, vind o.s.v., og har en gennemsnitlig hældningsgrad på 15 %, dog har de stejleste dele af markerne en hældning på 25 - 30 %. Jorden er af mikset sammensætning med en let overvægt af kompakt ler, og jordbunden er generelt ikke næringsrig, men har en klippebund med store områder af vulkansk oprindelse i Val d’Illasi, mens der i Mezzane hovedsageligt er kalksten med en brugbar bestanddel af jord på kun ca. 17 %, hvilket er lige på grænsen for vindyrkning.

Lige midt i dette skønne landskab besluttede familien at bygge et vineri, der skulle passes ind i omgivelserne. Inden byggeriet fandt sted, var der gået flere år med at finde det rigtige sted, da det skulle sikres, at de nødvendige betingelser var til stede, som eksempel kan nævnes, at der først efter flere forsøg blev fundet vand ca. 400 meter nede i undergrunden, og dette vand er nødvendigt for at frembringe en vingård, der ikke er afhængig af hjælp udefra. {mospagebreak}

Takket være TSA’s fremragende beliggenhed på en bakketop i over 300 meters højde over havet, på en perfekt bjergside i Garbi-bjergene, der udgør et naturligt kryds mellem kommunerne Mezzane, Lavagno og San Martino Buon Albergo, er det lykkedes at udvikle et sammenhængende vinmarkssystem 360 grader rundt om vineriet. For eksempel er man gennem nytænkning i eksisterende vinmarker gået fra simple espalieropbundne vinstokke (der nu er på vej ud) til Cordon-opbindingssystemet, ligesom man er gået over til mere moderne opbindingssystemer, primært af Guyot-typer, med en plantetæthed på 7.-8.000 vinstokke pr. ha.

For øjeblikket dyrkes der i Val d’Illasi næsten kun Garganega (ca. 80 %) samt Trebbiano di Soave (ca. 20 %) dog suppleret med ganske små produktioner af andre druetyper. I Mezzane-området er der en overvægt af Corvinone (40 %), Corvina (10 %), Rondinella (15 %) samt Cabernet, Merlot og Chardonnay (15 %). Dertil kommer dog andre druetyper i et lidt større omfang (ca. 20 %).

Der udvises ekstrem omhu i plejen af vinmarkerne, hvis balance sikres gennem f.eks. kun at gøde (og i så fald kun organisk) når det er nødvendigt, ligesom der kun i minimalt omfang skadedyrsbekæmpes. Arbejdet i vinmarkerne begynder med beskæring af vinstokkene i februar og marts, hvorunder der højest efterlades 10 - 12 skud pr. plante, hvilket afgør eksponeringen af bladhanget og antallet af klaser reguleres gennem ”grøn høst”. Der anvendes totalt græsdække af vinmarkerne, drypvanding når det er nødvendigt samt udtynding af drueklaserne med jævne mellemrum i vækstsæsonen. Alt vinmarksarbejde, bortset fra drypvandingen, udføres udelukkende med håndkraft.

I forbindelse med høsten - der kan finde sted i perioden fra de første 10 dage i september indtil midt i oktober afhængigt af vejrbetingelserne det pågældende år - indsamles druerne i små tremmekasser. De druer, der ikke skal tørres som et led i vinfremstillingen, presses alle den dag de er plukket. De druer, der skal anvendes til fremstilling af Amarone, Recioto, og i et mindre omfang til andre vine også, sættes til tørre i op til 4 - 5 måneder i store, naturligt ventilerede omgivelser.
 
Familien finder, at de nu har et vineri, der er stort, rummeligt og rationelt nok, til at de kan tilføje al den nødvendige teknik til at fuldføre målet om dels at udvide produktionen, men ikke mindst at opnå et kvalitetsniveau, der reflekterer udstråling og livsstil. Der er for nyligt etableret et nyt lager i dalen ca. 20 minutters kørsel fra vineriet.

Tenuta Sant’Antonio fremstiller en for området usædvanlig stor stribe vine, og de holder et virkeligt flot pris-/kvalitetsniveau.